Som migrænepatient kan det være svært at få et overblik over hvilke muligheder, der er for migrænebehandling. Og det er der ikke noget at sige til, for dels er der sket rigtigt meget på området de seneste år, dels er der ikke én ‘rigtig’ behandling for alle. Det er derfor vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte patient med individuelle konsultationer og forløb, hvor man afprøver forskellige muligheder.

Vi har lavet et overblik her og forklarer samtidig, hvordan vores behandlinger i Neurokirurgisk Smerteklinik foregår.

Hvorfor får man migræne?

Man kender endnu ikke årsagen til, at nogle mennesker får migræne. Men de senere år er der kommet megen ny viden, som øger forståelsen af mekanismerne bag migræne uden, at de bagvedliggende årsager er helt kortlagte.

Migræne er formentligt en neurovaskulær sygdom, hvor arvelighed gør hjernen og hjernehinderne hos migrænikere mere følsom for smerte. Med neurovaskulær menes at både nerveceller og hjernens blodårer er involveret i sygdommen.

Migræne skyldes højst sandsynlig aktivering af smertesensorer i hjernehinderne og hjernens blodårer samt en øget smertefølsomhed i centralnervesystemet. Særligt menes, at trigeminuskernen, som modtager smerteindtryk fra blandt andet ansigtet, spiller en central rolle. Studier viser dog også, at migrænen kan forårsages helt enkelt af nerver i ansigt eller nakke, der er i klemme. Sikkert er det, at migræne er en hovedpinetype helt for sig, og den skal behandles anderledes end andre former for hovedpine.

Man kan inddele migræne-behandling i 5 grupper:

• Ikke-medicinsk behandling
• Anfaldsbehandling
• Forebyggende behandling
• Injektionsbehandling
• Migræneoperation

1. Ikke-medicinsk behandling

Den ikke-medicinske migræne-behandling består i at fjerne de faktorer, som kan trigge migrænen. Det kan være for eksempel et dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse. Desuden kan særlige fødevarer i sig selv også være triggere – for eksempel undgår mange migrænikere rødvin og hvidløg. Der er dog stor forskel på, hvad der trigger den enkeltes migræne, og det kan derfor være en fordel i en periode at føre en kombineret kost- og hovedpinedagbog. Ved konsultation hos os i Neurokirurgisk Smerteklinik lytter vi gerne til dine erfaringer med dine triggere og tager dem i vores samlede vurdering. Generelt er der dog sparsomt videnskabeligt belæg for, at ikke-medicinske behandlinger kan lindre migræne.

2. Anfaldsbehandling

Med anfaldsbehandling er målet at lindre det enkelte migræneanfald, så det bliver kortere, og hovedpinen under anfaldet bliver mindre intens. Generelt anbefales en trinvis behandling, hvor man sædvanligvis behandler tre anfald på hvert trin med én type medicin, før man går videre til det næste type medicin. Herved opnås den mest effektive og prisbillige behandling. 

Første trin består af paracetamol, acetylsalicylsyre (Treo) og forskellige NSAID som Ibumetin og Ibuprofen samt eventuelt et kvalmestillende middel. Denne type behandling bør ikke benyttes mere end 15 dage om måneden. 

Andet trin består af triptaner (receptpligtig lindrende anfaldsmedicin). Der findes pt. 7 forskellige triptaner og man kan have gavn af én type, men ikke af en anden, så man prøver sig frem med et triptan ad gangen. Triptan-behandling må højst anvendes 9 dage om måneden.

Som tommelfingerregel skal man have mindst 15 dage om måneden uden nogen af de ovennævnte typer medicin for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.

Har man hormonfølsom migræne med anfald ifm. menstruationen, kan en kur med et særligt gigtpræparat, fra 2 dage inden menstruation og 5 dage frem, for nogen være en god løsning.

Vi tilpasser et medicinsk forløb med anfaldsbehandling til dig, hvis det vurderes, at være den rigtige løsning. Vi udskriver recepter og skriver desuden individuel vejledning for optrapning eller udtrapning af de forskellige præparater.

I 2019 godkendte FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, godkendt et helt nyt stof til anfaldsbehandling (Lasmiditan). Stoffet virker som en slags antistof, der mindsker smertefølsomheden i trigeminuskernen og er på den måde både unikt og meget avanceret i forhold til de ovenstående behandlingsmuligheder. Medicinen hedder Reyvow, men er endnu ikke godkendt til brug i Danmark. Så snart medicinen godkendes i Danmark, vil vi også kunne udskrive den som anfaldsbehandling her i klinikken.

3. Forebyggende behandling

Hvis man har mange migrænedage, kan det være en god idè at tage migræneforebyggende medicin. Man bør typisk overveje forebyggende behandling, hvis man har mere end to anfald pr. måned, dårlig effekt af anfaldsmedicin eller din livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen.

Der findes mange forskellige slags medicin, som kan forebygge migræne – og de kan være ganske effektive. Fælles for dem alle er, at de oprindeligt ikke er udviklet til at forebygge hovedpine. Man har blot i forbindelse med behandling af andre sygdomme opdaget, at de pågældende præparater er effektive til at forebygge migræne. De hyppigst brugte præparater er betablokkere og calciumkanal-blokkere (blodtryksmedicin) samt medicin mod epilepsi. Hvis du samtidigt med migræne har spændingshovedpine, kan visse antidepressiva ligeledes være virkningsfulde.

4. Injektionsbehandling

De seneste år er injektionsbehandlinger taget i brug til behandling af migræne, når medicinsk behandling ikke er tilstrækkeligt. Der er flere former for behandling; injektionsbehandling med botulinum toxin A, populært kaldet “Botox”, og binyrebarkhormon-blokader af kraniets nerver, også kaldet GON blokader. Man kan også anlægge blokader til en lille nerveknude bag næsen; en SPG-blokade. Derudover er injektioner med antistoffer mod CGRP-molekylet blevet mere almindelig profylaktisk behandling.

Botulinumbehandling af migræne benyttes ved kronisk migræne, dvs. ved mindst 15 dage hovedpinedage pr. måned – af disse skal mindst de 8 dage være med migræne, de øvrige dage kan være andre former for hovedpine, f.eks spændingshovedpine. Behandlingen udføres efter en fast protokol, hvor 31 punkter omkring vores følenerver i ansigtet, på kraniet og til musklerne i nakken indsprøjtes med medicinen. Derved blokeres forbindelsen mellem kraniets muskler og nerverne. Samtidig  blokerer Botox også nogle af de sensoriske forbindelser fra hud, muskler og bløddele til hjernen – således at effekten også bunder i en de-sensibilisering, eller normalisering, af migrænikerens følsomme smertesystem. Botox er således også direkte smertelindrende. Behandlingen er en velafprøvet og meget sikker behandling.

GON blokader (Greater Occipital Nerve eller på dansk den store nakke-nerve) anlægges som injektioner med en blanding af lokalbedøvelse og binyrebarkhormon: Injektionerne lægges på bagsiden af hovedet, i området hvor nakkemusklerne hæfter fast på kraniet. I dette området løber 4 meget store føle/smertenerver fra toppen af kraniet ind til centralnervesystemet. Har man kun migræne i den ene side, anlægges blokaden på smertesiden. Ved at påvirke nerverne med binyrebarkhormon, som bl.a hæmmer irritation og inflammation, påvirkes formentligt de centrale smertecentre, ligesom lokal irritation dæmpes. 

En nyere mulighed inden for injektionsbehandling af migræne er SPG-blokade. Med denne blokade forsøges det at dæmpe smerterne ved at påvirke det såkaldte sphenopalatin-ganglion (SPG); en lille nerveknude placeret dybt i ansigtet bag næsen. Blokaden anvendes både ved akutte og kroniske migrænetilstande samt ved andre former for hovedpine og ansigtssmerter. Behandlingen udføres enten gennem næsen ved anvendelse af et særligt kateder eller ved injektion anlagt under kindbenet. Både lokalbedøvelse blandet med binyrebarkhormon samt botulinum toksin A kan anvendes ved injektion afhængig af behov.

Målet med både botulinum-injektioner, GON-blokader og SPG-blokader er at dæmpe sensibiliseringen af det smertefølsomme nervesystem. Du kan læse mere om hvorfor GON blokader kan lindre hovedpine her.

Præparater som Aimovig, AJOVY og Emgality m.fl. er en anden type behandling med antistoffer mod smertemolekylet CGRP. CGRP er et molekyle, som kan udløse smerter og migræneanfald – og præparaterne virker alle forebyggende ved at blokere og neutralisere dette smertemolekyle. 

5. Migræneoperation

Ved visse kroniske typer migræne, hvor migrænens årsag præcist kan udpeges, kan en migræneoperation – et mindre kirurgisk indgreb – foretages i lokalbedøvelse.

Indgrebet består i at fritlægge den nerve, hvor smerterne opstår fra, så den ikke længere er i klemme eller bliver provokeret af en nærliggende blodåre. Den ambulante migræneoperation kan udføres på tre områder; over øjet, i tindingen samt i nakken. Alle tre steder er nerven let tilgængelig og migræneoperationen kan udføres på i løbet af et par timer. Efterfølgende vil den migræneudløsende nerve være fritlagt og dermed ligge uden påvirkninger, som kan irritere den og dermed udløse migræne. 

Godt og vel 90% af de patienter, der får foretaget en migræneoperation, har gavn af den. Ca. halvdelen bliver helt symptomfrie, mens resten oplever oplever en halvering eller mere af deres migræneanfald. 

Neurokirurgisk Smerteklinik er de første til at tilbyde denne migræneoperation i Danmark, og vi ønsker naturligvis, at vi med dette tilbud kan hjælpe rigtig mange patienter til en migrænefri hverdag. Læs mere om migræneoperation samt om operationsforløbet i Neurokirurgisk Smerteklinik her.